Afbrændingsforbud

Der er på nuværende tidspunkt intet afbrændingsforbud i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner. 

 

Dog er der på Anholt permanent afbrændingsforbud året rundt, således at:

- Der er forbud mod brug af åben ild året rundt på hele Anholt.

- Trækulsgrill må kun benyttes, hvis grillen står på et fast, stabilt og ikke brandbart underlag. Hav altid vand parat, direkte ved grillen. Dette er gældende på hele øen.

- Det er tilladt at lave afbrænding i tønder i perioden fra 1. december til 1. marts, dog kun i Anholt by, jf. Norddjurs Kommunes regler om afbrænding i landzone. Det er således aldrig tilladt, at lave afbrænding i tønder i sommerhusområder.