Historie Grenaa

I år 3000 f. k. har der formentlig ligget en boplads, der hvor Grenaa ligger i dag.

Grenaa nævnes som købstad i 1262, men man mener at der har været et bysamfund siden år 1150-1200. Byseglet stammer fra ca. år 1300. Hvordan navnet Grenaa er opstået vides ikke, men det nævnes i kong Valdemars jordbog som Grindhøg.

Grenaa har haft mange og store brande igennem tiden. Den første brand der er beskrevet er fra 1540, men mange af de optegnelser er borte. Den 13/11 1626 var der en stor brand, hvor ca. halvdelen af byen gik op i flammer. På grund af skadens størrelse, bliver borgerne i byen fritaget for told, skat og anden tynge i 5 år.

Derefter er der store brande i 1661, 1682, 1683 og 1705, men disse brande kender man ikke omfanget af. I 1741 den 7 juni var der brand i Lillegade og det bredte sig til Storegade. 50 familier mistede alt. Byfogeden forsøgte at organisere brandslukningen, og imedens gik der ild i hans egen gård. To mand, Hans Jacobsen og Henrik Snedker, havde lånt deres heste ud til en anden mand, så de var låst inde i hans stald. De to mænd mødtes uden for stalden, hvor de brød låsen op, og tog deres heste, som de spændte for hver deres vandvogn og kørte vand til brandstedet. De blev anklaget for tyveri og forlangt idømt bøde. Dommeren frikendte dem p.g.a formålet med deres handling.

Dette var måske den første spæde begyndelse til et brandberedskab. Ca. 1745 bliver der indført en brandberedskab. Til varetagelse og føring af brandprotokol ansattes en brandinspektør. Den første brandinspektør bliver købmand Erik Kleitrup, som lønnedes med 6 rdl. om året. Endvidere ansættes en sprøjtemester som får 4 rdl. om året. Det øvrige mandskab var alm. borgere som gjorde deres pligt og var ulønnet.

Først i 1756 opføres et sprøjtehus i den daværende kirkegårds nordlige hjørne. Udgifterne til dette hus var 29 rdl og 3 mark. Til vedligeholdelse at materialer og huset, opkrævedes en sprøjteskat, af grundejerne. De mindste ejendomme betalte 6 skilling og for de større ejendomme helt op til 1 mark og 3 skilling. Der afholdes også en øvelse en gang om året på torvet.

I 1806 beskriver byfoged Aagard, sprøjtehuset som faldefærdig og får bevilget penge til renovation af huset. På daværende tidspunkt bestod brandberedskabet af 3 sprøjter.

År 1830 er sprøjtehuset blevet for lille og forfalden. Man søger amtmanden om tilladelse til opførelse af et nyt. Man tænkte sig af opføre det ved siden af det nye rådhus og bruge materialerne fra det gamle rådhus. Amtet godkendte forslaget og i 1834 opførtes et nyt sprøjtehus.

1863 fik Grenaa et nyt brandreglement. Dette gjorde at alle byens borgere fik tjenestepligt i korpset. Dog kun de mellem 18 og 50 år, undtaget var apoteker, præste, læger og lærere. Ialt bliver styrken på ca. 300 mand. 1866 købes endnu en sprøjte. Den var i stand til at yde en strålehøjde på 40 alen og godt 300 potter vand ved 50 pumpeslag.

1873 vedtog man igen et nyt reglement. Her stod der bl.a. at alle husejere skulle anskaffe brandspande, ikke af træ, men af læder eller metal. Alle som havde hest og vogn, skulle anskaffe og vedligeholde en vandtønde og møde til vandkørelse ved brand.

I 1884 havde Fr. Thykier bygget et nyt stuehus og brød sig ikke om sprøjtehusets beliggenhed og tilbød byrådet at hjælpe med at flytte det. Da byrådet gik med til dette betalte Thykier 1000 kr. og P. G .Beyer og Fløjstrup 200 kr. hver. Huset flyttes derefter til Nytorv. I 1885 vedtages det at mænd mellem 18 og 50 år kan betale 30 kr. årligt for at slippe for mødepligten.

Grenaa får 1907 et nyt vandværk. Der bliver lagt vandledninger rundt i byen, og der blev opstillet brandhaner, som man kunne koble slangerne direkte på. Dette gør at byrådet laver et nyt brandreglement.

Den 1 Jan 1909 omorganiseredes og det nye reglement træder i kraft. Grenaa brandvæsen er nu en realitet. Grenaa brandvæsen fik følgende sammensætning: 1 Brandinspektør á 300 kr årligt. 1 Vicebrandinspektør á 60 kr. 2 Brandassistenter á 40 kr. 12 Brandsvende, 1 værkmester & 1 tambur á 25 kr. Der har tilsyneladende været en meget stor interesse og vilje til at opbygge et tidssvarende brandvæsen. Byrådet bevilgede penge til køb af nye slanger og strålerør. Man kunne nu bruge hampeslanger, hvor der før i tiden havde været brugt læderslanger. der blev også indkøbt en 14 meter høj forskydelig træstige monteret på hjul. 1909 blev også året hvor Grenaa får sin første brandstation med slangetårn, hvor man kunne tørre våde slanger efter brand.

I det nye reglement var der også indført noget nyt, nemlig brandvagt. Brandvagten skulle være tilstede ved alle teaterforestillinger, forsamlinger og offentlige baller. Til en brandvagt var der 5 mand og de blev lønnet med 15 kr. til sammen. Det første budget for brandvæsenet var i 1910 og blev på 1515 kr. I 1911 var det 1830 kr. og 1912 blev det 1935 kr. Den 1 Jan 1927 trådte brandloven fra 31 Marts 1926 i kraft. Denne bestemte, at alle kommuner skulle råde over et tidssvarende brandberedskab. Så derfor ønskede brandvæsenet sig i 1928 en motorsprøjte og den blev bevilget. Den 1 Okt. 1929 modtog brandvæsenet deres motorsprøjte, pris 7325 kr. Samtidig bestilles en påhængssprøjte til 4400 kr. Loven gjorde det svært for alle kommuner på Djursland. Det var svært at få det anskaffede materiel passet og holdt i orden. Det hændte ofte, at sprøjter, som var anskaffede, nægtede at fungere og derfor blev Grenaa brandvæsen af og til kaldt til assistance.

I 1932 var Grenaa stadig et lille brandvæsen, antallet af brandudrykninger var 7. I 1937 begyndte den daværende brandinspektør Niels Bilde, at arbejde for at få et oplandsbrandvæsen op at stå. I 1938 havde 8 kommuner givet udtryk for deres interesse for Grenaa som oplandsbrandvæsen. I 1939 vedtog byrådet at indkøbe en moderne sprøjte, hovedsaglig på grund af planerne om et oplandsbrandvæsen. Man bestiller en vogn fra firmaet Meisner-Jensen i København. Til indkøbet af denne, fik byen et klækkeligt tilskud fra købstædernes alm. brandforsikring. I 1939 indledtes ligeledes et samarbejde mellem Grenaa, Kolind, Ebeltoft og Allingaabro, som alle havde et kommunalt brandvæsen. 29 maj 1941 bliver den nye motorsprøjte, som var udrustet med fuldt moderne materiel, leveret. Brandvæsenet havde nu 2 førsteklasses motorsprøjter samt den gamle suge sprøjte fra 1866.

Den 1 Juli 1942 var Grenaa oplandsbrandvæsen en kendsgerning. Efter krigen lykkedes den af skaffe en 18,4 meter lang stålstige på hjul fra de tyske efterladenskaber. 27 September 1948 flyttede alarmeringssystemet over på telefoncentralen og tilsyn med ledninger og klokker overgik til Jysk Telefon. Alarmeringer skulle foretages af centralen og med en prøveringning 1 gang ugentlig. I 1956 overtog brandvæsenet tilsyn med hoteller, plejehjem, industrier, benzin, olie og gaslagre, krudt og fyrværkerioplag. Der blev også anskaffet et køretøj til slangeudlægning. Den kunne medføre 500 meter B slanger og havde påmonteret frontspil. Man drøftede muligheden for at få byrådets godkendelse for en ombygning af den gamle jernbaneremise ved Markedsgade, så en fremtidig brandstation kunne placeres her.

Der blev indført et nyt alarmeringssystem, som var radiostyret. Den 1 Jan 1959 fejrede Grenaa brandvæsen 50 års dagen for sin overgang til fast honorarlønnet mandskab. Alle lokal brandmænd blev forsynet med hjelme og armbind. Der udarbejdedes oversigt over omkostningerne ved at brandvæsenet deler bygning med Falck I 1960 fik en del brandmænd det store kørekort, hvilke bevirkede at man ikke skulle vente på en chauffør, da næsten alle kunne køre. 28 August 1963 leverede H. Meisner-Jensen en ny motorsprøjte. Den var moderne indrettet og var udrustet med en højtrykspumpe. Samme år bliver ombygningen af remisen sat i licitation, udgifterne blev anslået til 295.000 kr. På besøg på en brandstation i Sverige, så man, at de brugte en gammel benzintankvogn som vandvogn.

Brandinspektøren foreslog byrådet at brandvæsenet gjorde det samme her i byen. Brandkommissionen fandt ideen god, og pengene til køb af en brugt tankvogn blev bevilget. Så i 1965 var den færdigombygget og er sikkert Danmarks første vandtankvogn. Den 8 Maj 1965 flyttede brandvæsnet ind på den nye brandstation på Baunhøj. Brandvæsnet havde fået anskaffet radioer til alle køretøjer. Man installerede egen hovedstation i den gamle mølle, samtidig med man flyttede til egen mast. Brandmændene fik andre radioer som havde samme frekvens som køretøjerne. Alarmeringssystemet bliver lagt ind under alarmcentralen i Århus. I 1969 bevilgedes igen en motorsprøjte.

En stor landrover, opbygget med frontmonteret pumpe på 2200 l/m og en bærbar pumpe i siderummet på 1600 l/m og plads til 500 meter 72mm slanger der er pakket sådan, at udlægningen kunne foregå automatisk. desuden med så meget materiale, at den kunne bruges som selvstændig udrykning. Derefter endnu en tankvogn, en ældre Bedford som indrettedes med pumpe på 1100 l/m. I 1975 indkøbes og leveres en ny motorsprøjte. En kraftig Mercedes dieselvogn, med bagmonteret kombineret lav og højtrykspumpe. Pris 278.000, plus 25-30.000 til udstyr. 1978 begyndte man at diskuterer opførelsen af ny brandstation. Der var mange meninger om hvor stationen skulle bygges. Beslutningen blev N.P. Josiassensvej. Så den 20 Juni 1980 blev brandstationen indviet. Samme dag fik brandvæsenet en ny motorsprøjte MIII. Vognen var indrettet med høj- og lavtryks pumpe. Pris 600.000 Kr.