Ny beredskabskommission har konstitueret sig.

Niels BorringBeredskabskommissionen for Randers, Favrskov og Djursland har på møde den 7. februar konstitueret sig med Favrskovs borgmester Nils Borring (S) som ny formand. Næstformand bliver borgmester Torben Hansen (S) fra Randers Kommune.

Det afgående formandskab med Claus Omann Jensen (V) og Claus Wistoft (V) fortsætter som medlemmer af Beredskabskommissionen sammen med borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune og borgmester Ole Bollesen (S) fra Syddjurs Kommune. Herudover indgår byrådsmedlem fra Norddjurs Kommune Jens Meilvang (LA) og byrådsmedlem Niels Kallehave (O) fra Favrskov Kommune i Beredskabskommissionen sammen med Politidirektør Helle Kyndesen, Østjyllands Politi. Fællestillidsmand Jan Møller Nielsen er udpeget som observatør for beredskabets ansatte og Jan Lindstrøm er udpeget som observatør for beredskabets frivillige.

Beredskabskommissionen har besluttet, at de fire årlige møder skal afholdes på forskellige brandstationer i de fire kommuner.
Dagsordener og referater offentliggøres på beredskabets hjemmeside.